"Forventninger, håb, drømme. Forventer jeg at drømme? Drømmer du forventninger?

Drømmer de forventningerne? Mens andre forventer drømme!"

Vi har alle sammen en masse drømme vi gerne vil opfylde i livet, men hvordan spiller det sammen med alle de forventninger venner, familie, samfundet og en selv har til den tilværelse man bør leve. Vi vil jo gerne udleve drømmene, men skal det være nu?

Kom og få en anderledes teateroplevelse, der er inspireret af fysisk teater og det at arbejde med teater-redskabet 0'tekster.

Forestillingen er en enakter på ca. 50 minutter. Efter forestillingen og en kort pause, vil der være mulighed for at få en snak, og stille spørgsmål til skuespillerne.

Premiere 15.09.17

Anmeldelse

Hvad er teater? Låses vi fast i nogle forestillinger om ’det rigtige’, eller er vi åbne over for nye muligheder? Det var ’de nye muligheder’ vi var vidne til i denne virkelig flot gennemførte opførelse. En blanding af kreativ leg med ord, gennemført skuespil og vel ikke mindst, leg med publikum, dvs. udfordring af seerens engagement i det viste.

Når man lige husker tilbage, var det som om ’Skal det være nu’ var de mest brugte ord i forestillingen, men det er nok en bekræftelse på at visse effekter har en stor evne til at indprente sig i publikums erindring, mens andet fortabes i helheden, for der var vitterlig ret så mange gloser i manuskriptet!

En forestilling med 0-tekst, som det hed sig. Måske et eksempel på det evindelige behov for at finde på nye begreber der kan holde uddannelsesinstitutionerne beskæftigede, for intet er vel mindre sigende end ’0tekst’, i et stykke hvor der stort set snakkes hele tiden! Der var masser af tekst, (sekvenser af tekst), der dog ikke byggede en fortælling op i traditionel forstand til at formidle ’en morale’, men i dette tilfælde, til at aktivere publikums fantasi og illusionsevne.
Stykket og oplevelsen, ville have været dødsdømt, hvis ikke der var den efterfølgende debat med publikum, for her kom ideen med ’0-tekst’ i mål. Hvad havde de set, fornemmet og tolket? Det var således spændende at opleve, hvorledes ’det hele’ kunne opfattes, på så forskellig vis af tilskuerne.

Som udfordring for skuespillerne, forfatterne, er stilen emminet og de levede fuldt og helt op til ’mange stjerner’ i en anmeldelse. Jeg var dybt fascineret af kreativiteten og udførelsen. 7 skamler og 2 personer, kan altså formidle enestående kvalitet, 0-tekst eller ej.

Min fantasi ville ikke række til et sådant projekt, men dejligt at nogle kaster sig ud ’på dybt vand’.

HAM