Gjøngehøvdingen

Alle raske drenge (og måske nogle raske piger) har vel læst eller fået læst den fantastiske historie om Svend Gønge og hans trofaste hjælper Ib.
Mange raske drenge og piger på min alder har også set Jesper Klein optræde i fjernsynet som stationsforstander på Tyllefyllebølleby Banegård. Ligeså mange har sikkert set Flemming Jensen optræde i børne-TV eller fortælle den sjove historie om elsdyret på taget af en bil et sted i Sydsjælland.
Indimellem dette har de også haft lejlighed til at læse om Svend og Ib og så skrive historien ned, som de huskede den.
Det er der så kommet en sjov tekst ud af. Den fandt jeg tilfældigt på biblioteket og medbragte den til et møde her i Hesteskoen.
Under mødet ville jeg prøve at undgå en af de nogle gange uendeligt lange diskussioner og gik derfor på toilettet. Da jeg kom tilbage, var den uendelige diskussion var ikke blevet helt uendelig, og de tilstedeværende var kommet til næste punkt på dagsordenen. Her var det besluttet, at jeg skulle instruere Gjøngehøvdingen. Det var en situation jeg havde oplevet tidligere ved efter et toiletbesøg at være valgt til festudvalget.
Nu har man selvfølgelig ret til at sige nej. I stedet valgte jeg dog at spørge Per, om han kunne spille så mange forskellige melodier, som indgår i stykker, på sit klaver. Det mente han nok han kunne og oveni købet finde det interessant.
Herefter skulle jeg finde nogle aktører til at fylde de mange figurer ud. Det blev så de, der ikke var beskæftiget andetsteds. Så var vi oppe på at være syv mænd. For at undgå for meget mandehørm spurgte jeg Gitte, om hun ville deltage som sufflør.
Til den første læseprøve kom der en mand forbi, der hed Ib. Han ville gerne prøve at lave scenografi. Og det har han sandelig fået gjort. Sidst skal vi selvfølgelig ikke glemme at scenens teknikere også ville deltage.
Og hvis ellers alle møder, så tror jeg vi i fællesskab får en fornøjelig aften.

Anmeldelse af:

Gjøngehøvdingen.

Der kan åbenbart komme rigtig mange ting ud af et toiletbesøg (tag det som en advarsel, hvis De vil), i dette tilfælde er der kommet en rigtig sjov forestilling ud af det.

At spille denne udgave af Gjøngehøvdingen, som Jesper Klein og Flemming Jensen ikke har været specielt flinke med, kan aldrig gå helt galt. Når man så har så mange gammelkendte melodier og med ny tekst, kan det kun blive bedre. Lad så holdet fra Hesteskoen tå fat i det, så kan det kun gå godt.

Det er en forestilling fuld af mange gode indfald. Lad mig i flæng nævne prologen, orkestret i starten, soluret, scenen med de glemte replikker, Gjøngerne og scenen med Fru Parsberg og Mannheimer. (Det er vist ikke nødvendigt at nævne Bents stripscene!)

Der er mange detaljer i forestilling, som er virkelig pragtfulde, og jeg elsker, når det er detaljer, man først lægger mærke til anden eller tredje gang, man ser forestillingen. Hvor mange har f.eks. lagt mærke til at Morten krydser scenen under branden i orkesterkostume ?

Der var virkelig godt karakterarbejde hele vejen igennem. Specielt Svend Gjønges mænd var pragtfulde. At tå så mange virkelig gode karakterer præsenteret på så kort tid var fantastisk. (Et held for Morten, at Tam ikke er en af de bærende roller). Jeg vil også fremhæve Hermann, Mannheimer, Omstillingsdamen og En hel masse mennesker.

Nu vi er ved "En hel masse mennesker", så kan man ikke nævne Gjøngehøvdingen uden at nævne Ib Holmud. Det er simpelthen fantastisk, hvad den mand har nået at gøre for den forestilling. Lad os håbe vi tår gavn af ham mange år endnu på Hesteskoen.

Per's klaverspil skal heller ikke glemmes. Der er mange gode melodier den mand skal nå ved siden af sin skuespiller karriere.

Det ville også være meget uretfærdigt at glemme teknikken i denne sammenhæng. Det er et stort arbejde, der er lavet med denne forestilling, og det er blevet et rigtig godt resultat.

Efter at have skamrost forestillingen har jeg selvfølgelig også noget kritik.

De gange jeg har set forestillingen, har den svinget meget i kvalitet. Der har ikke været den samme energi, og det var langtfra alt, der fungerede lige godt begge gange. Det har begge gange været søndag aften, hvor der har været forestilling om eftermiddagen, så betingelserne har været de samme. Selvfølgelig vil der aldrig være 2 forestillinger, der er ens, men så stort udsving er usædvanligt. Det kunne tyde på, at der ikke er gjort nok ud af at stramme forestillingen op og gøre det hele mere præcis. Dermed er ikke sagt, at der ikke skal være plads til improvisation, men de ting der er ens fra forestilling til forestilling skulle gerne sidde der.

En anden ting der også har med opstramningen at gøre er, at der er mange steder i forestillingen, hvor tempoet falder. Der er steder, hvor man sidder og bliver utålmodig og bare venter på at det skal gå videre. Mange steder ville det hjælpe meget, hvis der kom et højere tempo på replikkerne, og der blev arbejdet mere med timingen. Det betyder ikke, at man ikke skal holde pauser. Jeg elsker pauser, men der skal være en grund til at pausen er der.

Det vilje også hjælpe meget, hvis der var nogle flere rytmeskift i forestillingen. Det er meget samme tempo hele vejen igennem. Det ville være rart, hvis man som publikum blev overrasket ind i mellem. Det er også en af grundene til, at Tam bliver nævnt så meget, når der bliver talt om forestillingen: Endelig sker der noget nyt.

Jeg kunne også godt tænke mig, at vittighederne blev 'serveret" lidt bedre. Dermed mener jeg ikke, at man skal signalere ud til publikum, at her er en vittighed. Men læg mere op til den. Lav den som en integreret del af forestillingen, i stedet for at fare hurtigt hen over den. I den sammenhæng vil jeg også nævne, at man godt i forestillingen kunne have tænkt lidt mere over, hvorfor replikkerne bliver sagt. Selv om det er en komplet sindssyg forestilling med mange skøre indfald, er der altid en grund til at en replik bliver sagt, og det er ikke altid det virker som om, at skuespillerne kender denne grund.

Selv om jeg nu har brugt meget plads på at kritisere forestillingen mener jeg stadig, at det er en virkelig god forestilling, som I helt klart kan være bekendt og min opfattelse har også været, at publikum har nydt forestillingen og moret sig glimrende.

Tak for en dejlig forestilling
Deres ydmyge anmelder

Jens