De 2hornede og de 3hornede

Lugter man grimt, fordi éns tøj har en anden farve?
Er det dem der ikke vasker sig der får lus?
Er det skadeligt at blive set sammen med én der er anderledes?
Smager regnormesuppe bedre end hugormesuppe?

Hvorfor er der egentlig et bjerg der skiller 2 folk ad? 2 folk, der ellers levede fredeligt med hinanden Det er ikke svært at drage paralleller til Nordirland (eller Danmark i dag?) Der er ingen der egentlig kan huske, hvorfor det er som det er, men de der er anderledes skal i alle fald kanøfles.

Og hvem starter det hele?
Det gør mødrene! De voksne som egentlig burde være de kloge, men som ikke er det. Som i ren uvidenhed lufter deres egne fordomme, og præger børnene med dem.
Men heldigvis er børnene de klogeste i den sidste ende

Få svar på alle spørgsmålene, ved at se børneholdets 1. forestilling.
Stykket er delvist skrevet at børnene selv, idét de har improviseret over dét at ;'ære anderledes, og blive drillet.
Og det er bestemt ikke gjort uden humor!

Ordene er fældet ned og samlet at Rikke Malkov.
De festlige melodier til sangen er skrevet, og spilles af Jan Fischer Nielsen. De farverige kostumer er lavet at Linda Laursen.
Maskerne..Dem har børnene selv lavet.

Anmeldelse af:

De 2hornede og de 3hornede.
Lørdag eftermiddag. Stilhed før stormen. Vi nyder freden, for alle tilstedeværende ved, at det kun er et spørgsmål om tid, inden 20 unger invaderer huset, overgearede og spændte. Det er dagen i Dagen for De Små Føls premiere på "De tohornede og de trehornede"

Klokken tre vælter det så ind med børn. Forvirringen er stor, men stemningen høj. De glæder sig, og det gør vi andre såmænd også. Det, som Vi alle har ventet på lige siden det blev besluttet at oprette et børnehold, er ved at blive til virkelighed.

Klokken halv fire kommer forældre søskende, øvrig familie og venner så anstigende lige så forventningsfulde som børnene. Salen bliver hurtigt fyldt at op og børnene bliver endnu mere nervøse. Fniser og griner, indtil de får at vide, at de nu skal være stille for publikum er kommet. Stilheden lægger sig over mødelokalet. Børnene er samlede og begynder at koncentrere sig om det, de skal tilat lave.

Lyset slukkes i salen. Publikum hører lidt snak bag forhænget. De sidste detaljer skal sættes på plads og lige pludselig befinder vi os i De tohornedes og de trehornedes land. Man kan mærke børnenes nervøsitet. De taler ikke så højt, og enkelte har glemt replikkerne, men efterhånden som de får spillet sig varme kører stykket fint. Historien var efter min mening lidt tynd trods et godt emne. Til gengæld var kostumer og masker flotte og farverige. Musik-ken iørefaldende på nær første nummer, som var i så højt et tempo, at børnene tabte pusten, når de skul-le synge. Trods alt en god start for holdet, som kører videre igen næste sæson.

DN